Den skinner, når den plejes hver dag
Dagens undervisning begynder med en kort undervisning fra Dhammapada. Hvis vi ikke læser dem, er skriftens ord glemt. Hvis det ikke bliver repareret, styrter et hus sammen. Hvis det ikke bliver vasket og plejet, bliver kroppen også uklar. Sindet er det samme. Hvis vi ikke forbliver opmærksomme og ikke øver os, bliver visdommens lys gradvist svagt.
Vi tænker ofte kun på praksis som en stor forandring. Alligevel forbliver skriften kun i os, når vi bliver ved med at læse den og indgraverer den i hjertesind. Et hus er ikke færdigt, blot fordi det blev bygget en gang; vi skal reparere de utætte steder og passe på det, der er blevet gammelt. Kroppen er også tilpas, når den bliver vasket og plejet.
Sindet skal også plejes hver dag. Når vi holder op med at passe på sindet for en stund og bliver båret med af dømmekraft og vane, dækker det, der først virker som en lille dunkel, gradvist visdom. Bevidsthed er ikke noget, der er forbeholdt særlige dage. Det er arbejdet med at rense sindet lidt efter lidt hver dag.
Munken sagde, at skriftens ord er korte og enkle, men inden for dem kan vi se, hvorfor vi skal øve os flittigt. Vanen med at læse igen og igen, huske, holde krop og sind oprejst og styre os selv gør visdom lys.
I dag skal du se på de steder i dit liv, der er blevet dunkle, fordi de ikke blev plejet. Se, om der er en lære at læse, en vane at reparere, et sind til at rense eller visdom til at vække. At læse, rense og forblive bevidst hver dag er dagens praksis.
Når skriften ikke læses, bliver den glemt. Når et hus ikke bliver repareret, bliver det gammelt. Når krop og sind ikke bliver plejet, bliver de dunkle. Visdommens lys lyser ikke af sig selv. Daglig praksis med at læse, rense og forblive bevidst renser sindet.