Et sind, der handler uden at dvæle

En udøver bør tale og handle uden at dvæle i tilknytning til tanken: "Jeg gjorde det her." Selv efter at have gjort noget godt, hvis tanken om, at jeg gjorde det, bliver stærk, kan selv den gode handling føre til skelnen og selvcentreret tilknytning.

Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget. En person, der forstår tomhed, er ikke en, der ikke gør noget, men en, der handler rigtigt uden tilknytning. Fordi handlinger har årsager og virkninger, er rigtig tale og rigtig handling bestemt nødvendige.

At give er det samme. Hjælp andre uden at dvæle i tanken "jeg gav"; tal uden at være fanget i skelnen om, at mine ord er rigtige; gør det, der skal gøres, uden at klynge dig til resultatet. Dette er en udøvers sind.

I dagligdagen lider vi let af tanken: "Jeg gjorde det her, så hvorfor er der ingen, der anerkender det?" Når vi bemærker og giver slip på det sind, bliver vores handlinger klarere og vores forhold lettere.

Må vi i dag gøre, hvad der skal gøres rigtigt, uden at dvæle i tanken om, at jeg gjorde det, og leve med et sind frit for tilknytning.