Stille godhed letter hjertet
Alle har et ønske om at blive anerkendt. Vi vil gerne have, at vores arbejde bliver anerkendt, vi vil høre, at vores rolle betød noget, og nogle gange vil vi gerne sige, at uden os var arbejdet ikke blevet udført.
Men en praktiserende skal træne i ikke at knytte fortjeneste til sit eget navn. At hjælpe andre uden at blive kendt betyder ikke kun at skjule gode gerninger som en form. Det er studiet af at give hjælp uden at lade tanken vokse, "Jeg gjorde det her."
Ære og anerkendelse gør hjertet tungt, jo tættere vi holder dem. Når vi forsøger at opbygge fortjeneste under vores eget navn, følger let sammenligning og sårede følelser. Men når vi hjælper med tankerne om, at det er i orden, selvom ingen lægger mærke til det, giver den gode gerning en roligere og dybere duft.
I verdslige anliggender er der tidspunkter, hvor noget skal annonceres eller forklares. Men nødvendig kommunikation er forskellig fra selvfremvisning. Sig det, der skal siges, mens du lidt efter lidt giver slip på tilknytningen, der siger: "Jeg gjorde det."
Prøv i dag en lille hjælp, der er i orden, selvom ingen genkender det. I det øjeblik bliver hjertet lettere, og den gode gerning bliver til en lampe, der stille lysner vejen.
Øvelse er det sind, der gør en god gerning uden at stille sig selv frem. Når vi hjælper med følelsen af, at det er i orden, selvom ingen genkender os, vokser fortjenesten mere stille og dybere, og vores eget hjerte bliver lettere.
