Hold mellemvejen ud over voldsomhed og svaghed
Skrifterne lærer os ikke at blive arrogante gennem hensynsløst overmod, ikke at blive feje gennem svaghed, og at give slip på både voldsomhed og svaghed, så vi klogt kan holde Middelvejen. Dette er en meget vigtig rettesnor for praksis i dagligdagen.
Voldsomhed er ikke sandt mod. At hæve stemmen og presse andre ned, fordi vrede og stolthed ikke er under kontrol, er ikke klog styrke. Det, en udøver først må styre, er ikke andre mennesker, men begær og vrede i sit eget sind.
På den anden side er svaghed heller ikke den rette vej. Hvis vi ikke kan sige det, der skal siges, og kun gemmer os, når en retfærdig holdning er nødvendig, er det også svært at kalde det en udøvers holdning. Mildhed er ikke fejhed, og mod er ikke vold.
Middelvejen er ikke en magtesløs undgåelse af begge sider. Den er visdommen til at tale klart, når det er nødvendigt, uden at blive trukket af følelser ind i voldsomt pres. Den er balancen i at gøre det, der må gøres, mens man styrer sindet.
Må vi i dag ikke hælde mod hverken voldsomhed eller svaghed, men leve dagen med klogt mod og et mildt centrum.
Hårdhed er ikke mod, og svaghed er ikke øvelse. Sig, hvad der skal siges, men skub ikke med vrede; vær blid, men ikke fej. I dag bedes du holde Midtvejen klogt.
