Sindets arbejde lavet med en lånt krop

Dagens undervisning begynder med en metafor, der kom til at tænke på, mens man så et tempeløvelsessted blive udlånt som optagelsessted. Et filmhold låner pladsen, forbereder, skyder, redigerer og laver et værk gennem egen indsats. Stedet bliver en baggrund, men færdiggørelsen af ​​arbejdet afhænger af, hvordan de bruger det.

Vores krop er sådan. Denne krop er mindre en genstand, som jeg besidder for evigt, end et øvested, der midlertidigt er lånt til brug. Kroppen er dyrebar. Når vi er sunde, kan vi bevæge os, lære, arbejde og øve os. Men hvis sindet kun er bundet til kropsform eller ydre udseende, er det let at glemme måden at bruge kroppen rigtigt på.

Det betyder ikke, at vi skal behandle kroppen skødesløst. Ligesom et filmhold håndterer sit udstyr og placering med omhu, bør vi også passe sundt på kroppen og håndtere den pænt. Det, der betyder noget, er imidlertid, hvad vi gør gennem den krop. Sagens kerne er at bruge kroppen som grundlag for at styre sindet, udvide visdommen og uddybe praksis.

Et godt arbejde er ikke lavet af en god baggrund alene. Forberedelse, retning og oprigtighed skal være til stede sammen. Vores liv er det samme. Alt efter hvilke tanker vi dyrker hver dag, hvilke ord vi taler, og hvilket sind vi polerer, mens vi låner kroppens baggrund, bliver sindets arbejde anderledes.

I dag, prøv hverken at ikke lide kroppen eller klynge dig overdrevent til den. Pleje kroppen som et værdifuldt øvelsessted lånt i et stykke tid, og undersøg også hvilken slags arbejde i sindet du laver med det. Når en sund krop og rigtig praksis mødes, bliver visdommen gradvist dybere.