En dag til at lære forgængelighed ved at se på blomster
- april - En dag til at lære forgængelighed ved at se på blomster
Når foråret kommer, blomstrer blomster, og verden bliver endnu smukkere. Folk glæder sig, når de ser på blomster, og de tilbyder blomster til Buddha, mens de ønsker, at deres eget liv også kan være smukt og duftende som blomster.
Men blomster lærer ikke kun skønhed. En blomst blomstrer, bliver ikke, og falder til sidst. Når blæst og regn kommer, kan det falde endnu hurtigere. Gennem dette syn viser naturen os princippet om, at intet i verden forbliver for evigt.
Livet er også sådan. Der er gode tider, og selvom tingene ser ud til at blive ved, gør de det ikke. Forbindelser kommer også, når tiden er inde og vokser fjerne, når tiden er inde. Ligesom bier og sommerfugle kommer på besøg, når blomster blomstrer, kan mange forbindelser samles, når livet går godt. Men efter at blomsterne falder, ændres det sted også. Derfor er der ingen grund til at klynge sig til de forbindelser, der kommer, og ingen grund til at lide ved kun at holde fast i de forbindelser, der forlader.
Det, der betyder noget, er, hvordan vi lever dette nuværende øjeblik. Vi har brug for et liv, der ikke bliver revet med i smukke tider, ikke kollapser let i svære tider og øver os oprigtigt i hvert øjeblik. Når vi ser på naturen, skal vi ikke blot nyde årstiden; vi bør også være i stand til at lære den undervisning, der ligger i den.
I dag, når vi ser på blomster, der blomstrer og falder, må vi lære forgængelighed, ikke klamre os til forbindelser, der kommer og går, og leve dette nuværende øjeblik fuldt ud.
Blomster blomstrer smukt, men de bliver ikke længe og falder til sidst. Vores liv og relationer er de samme; vi kan ikke bare holde fast i det, der kommer og går. Derfor bør vi med oprigtighed frem for tilknytning og vågenhed snarere end beklagelse leve dette øjeblik fuldt ud. Må vi i dag lære forgængelighed fra undervisningen i naturen.
