At se sindet hinsides fænomenerne direkte

Synlige præstationer — som at rejse et tag og færdiggøre en bygning — har en klar betydning i dagligdagens forhold. For at fuldføre det, du har sat dig for, og flytte dit liv i en bedre retning, må du gøre lige så meget ud af det og bekræfte resultaterne.

Men i øvelsen er det vigtigere at se fænomenerne, som de er. Kroppen, tankerne og det, du opnår, opstår og forsvinder alle sammen afhængigt af betingelser. Selv når der sker en god forandring, behøver du ikke holde fast i den, som om den var en varig, fast virkelighed. Først når du kan se klart, netop som det er, kan du give slip uden tilknytning.

Øvelse handler ikke om at springe lige ned i sindets dyb på én gang. Først vælger du ét objekt og iagttager det, mens du lægger mærke til, om dit sind bliver ved det objekt eller spredes. Efterhånden som iagttagelsen bliver dybere, ser du, hvordan betingelser kommer sammen og lader fænomener opstå og opløses, og du opdager, at der ikke findes nogen fast, uforanderlig substans. På det tidspunkt begynder du at se, hvordan skelnende tanke og tilknytning opstår i sindet, og du kommer til at iagttage selv det sind, der ikke griber fat i dem.

Et liv, der værdsætter ydre præstation, og en øvelse, der ikke er bundet til fænomener, ophæver ikke hinanden. Du rejser taget med omhu, men du holder ikke fast i resultatet som din egen varige værdi. Når du gør det, der skal gøres, med et almindeligt sind, uden at smelte det arbejde og dit sind sammen til én klump, begynder studiet af at se din sande natur direkte inde i fænomenerne.

Læg i dag mærke til glæden ved, at tingene går godt, men bind ikke dit sind til den. Læg roligt din opmærksomhed på ét objekt, og iagttag den proces, hvorved tanker og følelser opstår og forsvinder. Plej præstationen som præstation, og våg over sindet, klart og uforstyrret, som sindet.