Opvågning skal være direkte realiseret for at blive kendt

Opvågning fuldendes ikke af forklaring alene. Selvom vi læser mange bøger og hører gode Dharma-taler, hvis disse ord ikke er bekræftet i vores eget sind og liv, forbliver de stadig en andens ord.

Uanset hvor omhyggeligt nogen forklarer smagen af ​​honning, kan vi ikke helt vide det, medmindre vi smager det selv. Dharmaen er den samme. Ord og skrift er dyrebare dygtige midler, der viser retningen, men først når vi undersøger og legemliggør det sted, de peger på, bliver det sand viden.

Under praksis kan vi opleve et særligt lys eller en særlig følelse. Men hvis vi straks opfatter det som opvågning, bliver det endnu en misforståelse. Det, der betyder noget, er en holdning til at verificere direkte i dagligdagens tanker, uden at blive i ord som at se eller ikke se.

Det, der betyder noget i denne undervisning, er ikke at tvinge sindet til at se bedre ud eller forsøge at ændre det hele på én gang. Læg først mærke til, hvor sindet er fanget lige nu, og fra netop det sted skal du vælge et skridt i en rigtigere retning. Øvelse er ikke en særlig begivenhed langt væk; det fremgår af dagens udtryk, ord, domme og omsorg.