En stor verden holdes selv i en lille plet
Beopseongge, et vers om Dharma-naturen, indeholder en linje, der betyder, at verdenerne i de ti retninger bor selv i et lille støvkorn. Der er også en lære om, at umådelig tid er indeholdt i én tanke. Når de først høres, kan disse ord føles meget store og svære.
Vi opdeler normalt tingene ved at sige, at små ting er små, og store ting er store. Vi bedømmer vores tanker, vores sind og tingene foran vores øjne ud fra lille og stor. Men set med dyb visdom er den skelnen ikke absolut.
I de vågnedes sind ender én tanke ikke som blot en lille tanke. I den ene tanke er omsorg for følende væsener samt medfølelse og visdom over for hele Dharma-riget. En vid verden af sind, som er svær for os at forestille os, er indeholdt i den.
En udøver begynder med at undersøge sit eget sind og lægge mærke til tanker, når de kommer og går. Efterhånden som studiet bliver dybere, kan fastlåste ideer, der adskiller småt fra stort, et øjeblik fra lang tid og selv fra verden, gradvist løsne sig.
I dag skal du ikke tage let på den lille opgave foran dig og ikke blive presset ned af en stor opgave. Hvis du ikke holder småt og stort som faste, men observerer dem lige som de er, kan sindet blive bredere og mere roligt.
Læren om, at en vid verden holdes selv inden for en lille plet viser, at skelnen mellem lille og stor ikke er absolut. Øvelse begynder med at undersøge ens eget sind, men efterhånden som visdommen bliver dybere, kommer vi også til at se den store verden i én tanke. Bliv ikke bundet af småt og stort; observere tingene, som de er.
