Når du kender forgængelighed, udsætter du ikke dagens praksis

I buddhismen får vi at vide, at vi ikke skal lade hver dag gå forgæves uden noget vundet. Dette skyldes, at en dag, der går, ikke blot er tid; det er en del af livet, der ikke vender tilbage.

Når vi dybt føler forgængelighed, kan verden virke, som om den er inden for flammer. Tiden bliver ved med at flyde, kroppen bliver gammel, og en dag skal vi døden i møde.

Derfor er øvelse ikke noget at udskyde. I hvert øjeblik skal vi passe godt på os selv, se ind i sindet og dyrke vanen med at være vågen. Dette er måden at redde os selv inden for flammelignende forgængelighed.

Forgængelighed er ikke en lære beregnet til at skabe frygt. Det er snarere en lære, der lader os leve i dag mere værdifuldt. Når vi ser årstiderne skifte og blade falde, kan vi mærke, hvad der skal gøres nu.

Prøv i dag en lille øvelse i at pleje sindet. Når du bemærker åndedrættet, stabiliserer sindet og lever en vågen dag, bliver selv det at fordrive en studievej.