Kør på sindet og lev med lethed

I de ti oksehyrdebilleder viser scenen, hvor man rider på oksen, mens man spiller en fløjte, en tilstand, hvor sindet er blevet tæmmet en hel del. Når den engang ru okse bliver blid, trækkes vi ikke længere rundt af den; vi kan køre på den og rejse vejen med lethed.

I starten trækker vores sind os rundt. Når vrede opstår, bliver vi trukket af vrede. Når lysten opstår, bliver vi trukket af lysten. Når frygt dukker op, rystes vi af frygt. Men efterhånden som praksis bliver dybere, kan vi lægge mærke til sindet, når det opstår uden at blive revet med af det.

Dette betyder ikke at undertrykke sindet. Det betyder heller ikke at negligere det. Vi har brug for at kende det sind, der opstår, og klogt guide dets retning. Så er sindet ikke længere en fjende at kæmpe, men bliver som en medpraktiker, der går vejen sammen med os.

Letheden ved at spille fløjte på oksen viser glæden ved at øve. Når sindet tæmmes, bliver livet naturligt, ikke tvunget. Selv når vrede opstår, bliver vi ikke trukket af vrede; selv når bekymringen kommer, brydes vi ikke af bekymring.

Må vi i dag ikke blive trukket rundt af sindet, men lægge mærke til det og bruge det med lethed.