Det, du har læst, undersøger du i dit eget sind
Når du læser om en vej i en bog, kan du lære, hvilken retning du skal gå. Men en vej, du har lært gennem ord, og en vej, du har bekræftet ved selv at gå den, er ikke det samme. Det samme gælder, når du studerer sindet. Selv hvis du kender mange gode ord, er det svært at bekræfte det, du har lært, i dit liv, hvis du ikke iagttager, hvad der egentlig sker i dit eget sind.
Dagens lære inviterer dig til at se på forskellen mellem at lære gennem ord og at øve direkte. Det skrevne ord er en værdifuld vejleder, der viser retningen. Men du må også tage denne vejleder i hånden og faktisk tage et skridt.
Sæt dig stille et øjeblik. Når en tanke opstår, eller dit sind løber et andet sted hen, så bemærk, hvad der drager dig med. Der er ingen grund til at tvinge tanken til at stoppe eller bebrejde dig selv for at have den. Det øjeblik, hvor du bemærker det og ser igen, er det øjeblik, der bærer din læring ind i dit liv.
At kende de ord, der beskriver sindets uro, er noget andet end at bemærke, hvordan du selv bliver draget med af den. Uden at haste, iagttag dit sind, som det er lige nu, og bekræft de ord, du har lært, gennem dagens øvelse.
At læse om en vej i en bog er noget andet end selv at gå den. Studiet af sindet er det samme — efter du har forstået det gennem ord, må du bekræfte det i dit eget sind. Sæt dig et øjeblik, og iagttag tanker, der opstår, og dit sind, der drages med. I stedet for at tvinge dem væk eller bebrejde dig selv, begynd igen fra det sted, hvor du bemærker det.
- Det begynder med at læse om vejen.
- Du bekræfter det ved selv at gå den.
- Sindets arbejde udfolder sig også skridt for skridt.
- Når en tanke opstår, bemærker du den.
- Uden at bebrejde dig selv, ser du igen.