Praksissens første skridt begynder med ét åndedrag

Dagens undervisning viser, ligesom den første side i dette arbejde, klart hvor praksis begynder. Det er nødvendigt at høre gode forklaringer, men forklaringer alene fordyber ikke sindet. Praksis begynder til sidst, når vi direkte ser og erfarer fra det sted, hvor vi sidder nu.

Sunim lærer os ikke at gøre meditation til en vanskelig eller særlig tilstand, men først at iagttage åndedrættet, der kommer ind og går ud, præcis som det er. At vide, at du ånder ind, når du ånder ind, og at vide, at du ånder ud, når du ånder ud, er den enkle opmærksomhed, der bringer sindet tilbage til dette nuværende sted.

At se på åndedrættet er ikke at forsøge at tvinge sig selv til ro. Det er at bemærke åndedrættet, der allerede kommer og går, uden at miste det af syne. Da træder komplicerede tanker gradvist tilbage, og sindet falder til ro, som en person der åbner en vej for første gang.

Derfor er praksissens første skridt ikke langt borte. Det begynder ikke først, efter at du har forstået mange ord. I det øjeblik du direkte bemærker dette ene åndedrag nu, er dagens praksis allerede begyndt.

Bliv i dag ikke ved forklaringerne; sæt dig et øjeblik. Iagttag direkte indåndingen og udåndingen, og åbn dagens praksis med en begynders sind.