Et tomt sind kender ingen grænser

At tømme sindet betyder ikke, at man ikke har nogen tanker eller at opgive det ansvar, vi skal opfylde. Det betyder heller ikke at undertrykke tanker og følelser, så de ikke opstår. Det betyder at se grådighed, frygt, tvivl og stædighed fylde sindet, lige som de er, uden at holde dem, som om de var hele den, vi er.

Når et lille rum er fyldt med ejendele, er det svært selv at åbne døren eller vende om indenfor. Når det nødvendige blandes sammen med byrder, der har overlevet deres brug, bliver det svært at beslutte, hvad man skal gøre først. Sindet er det samme. Hvis vi bliver ved med at hobe ord fra fortiden op, bekymringer om det, der endnu ikke er kommet, og tanker om sammenligning, bliver det svært at se klart, hvad der ligger foran os nu.

Åben plads mangler ikke, fordi den er tom. Fordi den er åben, kan den modtage skyer, vind og sollys uden at blive blokeret af nogen af ​​dem. Et klart sind er det samme. Når vi ikke insisterer på, at én tanke alene er rigtig, er der plads til at høre en anden person og plads til at vælge en klogere handling, før den bliver revet med af følelser.

Vores sande natur er ikke et objekt, der bringes ind udefra og placeres i sindet. Grådighed, vrede og vildfarelse skjuler det kun for en tid. Når vi oplyser og frigiver dem, bliver visdom og medfølelse naturligt synlige. I stedet for at tvinge os selv til at blive en speciel, fjerner øvelse, én efter én, det, der slører den allerede tilstedeværende klarhed.

Dette betyder ikke, at man behandler ethvert ønske eller plan som iboende dårligt. Tanke og planlægning er nødvendig for at passe på livet, holde vores løfter og sætte værdige mål. Vi bør dog spørge, om de har optaget hele sindet og forhindret os i at se andre muligheder. Vi har brug for visdom til omhyggeligt at tage os af det nødvendige og frigive det, der allerede er forbi eller ligger uden for vores kontrol.

Når sindet føles kompliceret, så prøv ikke at løse alt på én gang. Hold pause i tre langsomme vejrtrækninger, og observer, at den ene tanke fylder mest. Spørg, om det er fakta, frygt eller tilknytning, og vælg så den ene handling, der skal tages nu. Resten kan stilles ned i det åbne rum for en stund.

Sindets åbne rum er ikke et nihilistisk tomrum; det er frihed. Fra det rum kan vi se bredere, lytte mere varmt og handle mere præcist. Et tomt sind kender ingen grænser. Fra et sind, der er uhindret af én ting, kan vores medfødte visdom og medfølelse tage form i dagligdagen.