Når vi forstår tomhed, bliver sindets stigning og fald lettere
Sindet bliver ophidset før lykkelige begivenheder og kollapser før smertefulde. Vi forstår disse stigninger og fald som "mig", men når vi ser nøje efter, er tanker og følelser et flow, der opstår gennem betingelser og så forsvinder igen.
At sige, at de er tomme, betyder ikke, at der slet ikke er noget. Det betyder heller ikke, at der ikke er glæde eller smerte. Det betyder kun, at de ikke for evigt forbliver som faste, væsentlige ting. Det er som en bølge, der klart stiger, men alligevel ikke adskilt fra havet.
Øvelse er ikke med magt at slippe af med et smertefuldt sind. Det er at bemærke, "Denne slags sind er opstået," og se, hvordan det sind ændrer sig og forsvinder. Når vi kan se på denne måde, behøver vi ikke være alt for bundet af glæde, og vi behøver ikke falde helt sammen før smerte.
Det, der betyder noget i denne undervisning, er ikke at tvinge sindet til at se bedre ud eller forsøge at ændre det hele på én gang. Læg først mærke til, hvor sindet er fanget lige nu, og fra netop det sted skal du vælge et skridt i en rigtigere retning. Øvelse er ikke en særlig begivenhed langt væk; det fremgår af dagens udtryk, ord, domme og omsorg.
Sindet stiger og falder mellem glæde og smerte. Når vi ikke griber fat, bliver selv sindets bølger lettere. Må denne undervisning også i dag blive et lille valg i dagligdagen og lysne sindet.