Når vi lærer forgængelighed, ser vi den oprindelige natur

Når vi studerer buddhisme, møder vi nogle gange lærdomme, der lyder modsat af hinanden. På den ene side hører vi, at alle ting ændrer sig, at klamring bringer lidelse, og at der ikke er noget fast selv. På en anden side hører vi, at ethvert væsen har Buddha-natur, og at nirvanas dyder er varighed, glæde, sandt selv og renhed. Kun hørt på overfladen kan disse føles, som om de støder sammen.

Men disse to lærdomme oplyser det samme sted fra forskellige retninger. Studiet af forgængelighed, lidelse og ikke-selv afskærer vanen med at klamre sig til fænomener. Krop, følelser, relationer og tanker fortsætter med at ændre sig. Når vi holder det, der ændrer sig, som om det var evigt mit, bliver sindet snart bundet af lidelse. Så først må vi se, hvad der ændrer sig som forandring.

Denne undersøgelse er som bitter medicin. Medicin er bitter, men den er nødvendig for at helbrede sygdom. Mens sygdom fortsætter, kan vi være nødt til at pause, hvad vi vil spise, og vente på, at medicinen gør sit arbejde. På samme måde, når giften ved at klamre sig forbliver i sindet, kan læren, "også dette ændrer sig; også dette kan ikke holdes", kan først smage bittert. Alligevel fornægter undervisningen ikke livet. Det er et dygtigt middel, der helbreder sygdommen ved at klamre sig.

Når klamringen løsner sig lidt efter lidt, bliver et andet sted synligt. Det betyder ikke, at fænomener er permanente. Det betyder, at når vi ikke klynger os til skiftende fænomener, bliver visdommen, der kender forandring, klar, og den oprindeligt klare natur dukker op. Buddha-naturen er ikke et hårdt selv, som jeg besidder. Det er muligheden for opvågning, der kan dukke op hos enhver, når klynging rydder væk.

Så de tre mærker og læren om Buddha-naturen kæmper ikke med hinanden. De tre mærker helbreder det gribende sind, og Buddha-naturen viser det lyse sted, som helingen peger mod. Når vi virkelig lærer forgængelighed, bliver vi ikke nihilistiske. Vi bliver dybere frie. Når vi frigiver det, der skal frigives, bliver lysstyrken, der allerede var til stede, lidt tydeligere.