Den daglige rutine, begyndelsen på et liv i visdom og medfølelse

I buddhistisk praksis betyder den daglige rutine (ilgwa, 日課) den praksis, du fastsætter for dig selv og udfører hver dag. At bringe offergaver og række bøjninger, at recitere sutraerne, at sidde i Seon-meditation og at se på din egen krop og dit eget sind hører alt sammen til den daglige rutine.

Men en udøvers daglige rutine er ikke kun den praksis, der udføres på faste tidspunkter. Det er også, hvordan du lever hvert øjeblik, du møder i hverdagen, fra du står op om morgenen, til du falder i søvn om aftenen.

I buddhismen findes et ord, ilil si hoil (日日是好日): "hver dag er en god dag."

At hver dag er en god dag betyder ikke, at der hver dag kun sker gode ting, eller at der ingen vanskeligheder er. Der er glade dage og smertefulde dage, dage hvor tingene går, som du ønsker, og dage hvor de ikke gør. Hvilken situation du end møder, er det vigtige ikke at lade dig rive for langt med af den og at leve, mens du ser ret på dit eget sind.

Fortiden er allerede forbi, og fremtiden er endnu ikke kommet. Mens du fortryder det, der er sket, og bekymrer dig om det, der ikke er kommet, er det let at gå glip af det nuværende øjeblik, som du faktisk lever i.

Den eneste tid, du virkelig kan leve i, er nu. Derfor er det afgørende, hvordan du tilbringer dette øjeblik.

Når du lever ét øjeblik godt, bliver dagen god; når du lever hver dag godt, bliver ugen god. Sådan bliver det til en måned, et år, ti år og danner et helt liv.

Dette livets flow er ikke begrænset til dette ene liv. Det kan også ses ud fra betingelser og karma, der fortsætter gennem mange liv, liv efter liv. Det sind, du fremkalder nu, og de handlinger, du udfører nu, bliver vigtige betingelser, der former det liv, der kommer.

I dag er samfundet blevet langt rigere og mere bekvemt end tidligere takket være videnskabens og teknologiens fremskridt. Men konkurrencen er blevet hårdere, og angsten for fremtiden og det psykiske pres er vokset med den.

Mennesker stræber uophørligt efter at lære mere, eje mere og få succes hurtigere. At stræbe efter at udvikle sig er vigtigt. Men hvis du undervejs sammenligner dig med andre, er urolig over det, du endnu ikke har nået, og ikke kan føle tilfredshed med det, du allerede har, bliver livet uundgåeligt mere smertefuldt.

Jo mere sådan en tid er, desto mere meningsfuld bliver buddhistisk praksis.

Praksis er ikke at forlade virkeligheden for at søge en særlig verden. Det er at se på dit eget sind netop dér, hvor du lever, at gøre det, der skal gøres, med oprigtighed og at gøre en indsats for ikke at lade dig svinge af grådighed, vrede og vildfarelse.

At tage godt vare på din daglige rutine stopper ikke ved at få meget fra hånden eller fuldføre alt, hvad du havde planlagt. Det betyder at arbejde oprigtigt, når du arbejder, at møde mennesker med varme, at dømme med visdom i vanskelige situationer og at være opmærksom på det, når plager opstår i dit sind.

Nogle gange vil du begå fejl og fejle. Selv da, hvis du kan se tilbage på dig selv og igen bevæge dig i den rette retning, bliver også den dag en kostbar tid for praksis.

Visdom vokser af at se dit eget sind og dit liv ret. Medfølelse øves, på grundlag af den visdom, ved at behandle dig selv og andre med varme.

Hvis du ser på dit eget sind i hvert øjeblik og holder din daglige rutine kær, kan du leve lidt mere fredfyldt og klogt, selv midt i hård konkurrence og angst.

Dage samles til et helt liv, og hvert øjebliks sind og handlinger samles og danner dit liv.

Vent derfor ikke kun på lykken i en fjern fremtid; lev i dag godt.

I går er allerede forbi, og i morgen er endnu ikke kommet. At leve netop dette øjeblik med visdom og medfølelse er selve praksissen og den sande betydning af, at hver dag er en god dag.