Et sind, der hverken griber fat eller kasserer

Om morgenen bliver det koldt, som om vinteren pludselig var kommet, og om eftermiddagen er der lidt varmt. Vejret i oktober er dejligt, men da forskellen mellem dag og nat er stor, må du passe på dit helbred. For at forberede morgendagens begivenhed begynder du at forberede i dag, og i morgen samles du tidligt igen og giver en hånd med. Du spørger til hinandens velbefindende og forbereder side om side det, der er brug for, mens dagen begynder.

I dag ser du igen på læren om intetsind (munyeom, 無念) som en fortsættelse af i går. I den lære, der løber fra Bodhidharma til den sjette patriark, er Diamantsutraens ord "Lad sindet opstå uden at dvæle noget sted" (ung mu so ju i saeng gi sim) afgørende. Selv når det er den samme lære, må du vende tilbage til dens kerne og studere den påny.

Intetsind er at betragte med visdommen, der udspringer af den sande natur i så-hedens (jinyeo) væsen, uden hverken at gribe fat eller kassere. Visdommen her er visdom, der opstår af din sande natur. Det vigtige er at se med den visdom og ikke blive holdt fast af nogen af siderne.

Når en enkelt tanke opstår, opstår skelnende tanke, og efter den tanke griber du fat eller kasserer. Det sind, der vil tage det, du kan lide, fører til tilknytning og klæben. Når du bliver holdt fast af at kunne lide, kan der også komme fejl ud af det.

Skelnende tanke virker også på kasseringens side. Når du anser noget for upassende, dømmer det til ikke at være godt eller ikke at passe til dig, opstår der et sind, der vil skubbe det væk, sammen med vrede. Bevidstheden bevæger sig efter de ting og situationer, du møder, og deraf opstår reaktionerne at klæbe eller afvise.

Mens du lever, møder du utallige situationer. Hvis du ved hver af dem bliver ved med at rejse unødige anskuelser og tanker, fortsætter vildfarende tanke uden ende. Som bølger rejser sig uophørligt på havet, følger den ene tanke efter den anden og den næste igen. Når vildfarende tanke fortsætter sådan, er det svært at komme op af plagernes mudder.

Derfor er læren om at lade sindet opstå uden at dvæle nødvendig. At betragte med så-hedens visdom uden at gribe fat eller kassere betyder ikke at blive holdt fast af den skelnende tanke og den vildfarende tanke, der opstår efter det, du møder. Du må lade sindet opstå uden hindring og hverken dvæle ved at kunne lide eller ved ikke at kunne lide.

I det almindelige liv opstår der straks skelnende tanke, uanset hvem du møder, og hvilken situation du er i, og du reagerer på den. Derfor er denne lære så vigtig i hverdagen. Det ville være godt, hvis du vågnede til din sande natur, og dit sind var uden hindring, men at du endnu ikke har nået den tilstand, er ingen grund til at udskyde din praksis.

Tænk på denne lære, så vidt du formår nu, og anvend den i dit liv. Før du straks dømmer ud fra skelnende tanke, og der opstår problemer, så se efter, så visdommen kan virke. Selv om det er svært, så saml dit sind i praksis, og bliv fortrolig i hverdagen med et sind, der hverken griber fat eller kasserer.